Sådan besvarer du dine positive anmeldelser

24.08.2020 - Hotel
Besvar dine positive anmeldelser og styrk relationen til dine gæster.

De der giver dig en god anmeldelse, gør det fordi de ønsker at dele deres gode oplevelse med andre.

De har påtaget sig rollen som ambassadør og du har nu muligheden for at takke dem.

Ved at anerkende deres anmeldelse er du med til at styrke deres relation til dig og dit hotel.

 

Besvar dine anmeldelser hurtigt

Ved at besvare dine positive anmeldelser hurtigt efter du har modtaget dem, viser du dine gæster at du sætter pris på deres anmeldelser.

Ved at besvare anmeldelsen og anerkende deres engagement i dit hotel, vil dit hotel fortsat være i top-of-mind for gæsten.

 

Dit svar skal være kort

Når du besvarer anmeldelsen, så hold dit svar kort.

Du skal ikke skrive et længere brev, men bare anerkende og takke dine gæster for en rigtig god anmeldelse.

Et eksempel på et svar kunne se sådan her ud:

”Tak for den flotte anmeldelse, (gæstens navn)

Vi arbejder hårdt på at give alle vores gæster en god oplevelse og vi er glade for at du nød opholdet hos os.

Vi glæder os til at se dig igen snart” 

 

Undgå at kopiere dine svar.

Du kan godt benytte eksempler på svar til inspiration eller genbruge gode formuleringer, men det skal være tydeligt i dit svar at du har læst anmeldelsen.

Henvend dig altid til dem der har underskrevet anmeldelsen og brug eksempler fra deres anmeldelse.

På den måde kan gæsten se at det hverken er et kopieret svar eller et autogeneret svar.

Et eksempel på et svar kunne se sådan her ud:

”(Gæstens navn), tak for din skønne anmeldelse.

Vi er så glade for dig og din familie nød opholdet og især vores morgenmadsbuffet.
Vi mener det vigtigt at starte dagen med lidt lækkert.
Vi håber at se jer alle igen snart og så må I endelig prøve vores frokostbord.”

 

Call to action

Når du besvarer dine gæsters positive anmeldelser, så inviter dem gerne på besøg igen, fortæl dem om hotellets nyhedsbrev, eller om de tilbud I deler på Facebook.

Det kan være en fordel at tilføje en lille form for call-to-action i dine besvarelser, men gør det på en naturlig måde. Lad ikke dine besvarelse blive for sælgende, men tilpas svaret til anmeldelsen.

Skriver de f.eks. ”skønt hotel i skønne omgivelser” kan du i dit svar forslå at de tilmelder sig hotellets nyhedsbrev eller følger hotellet på Instagram, hvor I deler billeder af hotellet omgivelserne hele året.

Fordelen ved denne lille form for call-to-action er, at gæsten er interesseret og dit hotel er i top-of-mind for gæsten.

 

Få besvaret dine positive anmeldelser

Ved at besvare dine positive anmeldelser er du med til at styrke den relation dine gæster har til dit hotel.
Når du takker dem for deres gode anmeldelse, sikrer du også at dit hotel er i top-of-mind for gæsten.

 

Få samlet alle dine anmeldelser

Hvis du vil arbejde organiseret med dine anmeldelser, så er det er klart en fordel at få samlet alle dine anmeldelser et sted.

Med IO Planner får du både et overblik over hvordan dit hotel rangerer på de forskellige rejseportaler og du får samlet alle dine anmeldelser, så du nemt og hurtigt kan besvare dem.

IO Planner giver dig desuden besked, når du modtager nye anmeldelser, så du ikke længere skal logge ind på hvert enkelt portal for at se om du har fået nye anmeldelser.

Vil du høre mere om hvordan IO Planner kan gøre for dig?